25. august 2020
Referat fra Gladsaxe Whistklubs generalforsamling 24. august 2020, kl. 19.00 i Gladsaxe kulturhus, Telefonvej 8, Søborg
Tilstede 30 medlemmer
(34 tilmeldt) inklusiv bestyrelsen.
1. Valg af dirigent
Bjarne Norre Andersen blev valgt.
2. Formandens beretning ved Benny Pedersen
Sæsonen 2019/2020 er nu afsluttet, en sæson der har været noget anderledes end andre sæsoner p.g.a corona.
Sæsonen startede med 44 medlemmer, og vi slutter sæsonen –
lidt tidligere end planlagt – med 44 medlemmer, hvoraf 34 medlemmer er mødt op i aften. Jeg vi gerne takke jer for det flotte fremmøde.
P.g.a. nedlukningen den 11. marts, har vi ikke kunnet fuldføre vores turnering. Det betyder,
at der i A-rækken er 4 på en 1. plads – dette har vi aldrig prøvet før – derfor må de dele præmierne. Også Cuppen er blevet ramt af den for tidlige nedlukning, således at vi kun har 1. og 3. plads.
Det betyder, at også her bliver præmierne delt.
Kommunen har meddelt os, at vi – indtil videre – kun må være 20 personer i lokalerne på Thorasminde. Derfor er det op til vores turneringsleder, hvordan vi starter
sæsonen op.
Igen i år vil der blive udleveret lodder til deltagerne. Præmierne er i år chokoladeæsker, der er indkøbt til vores forårslotteri, som jo ikke blev afholdt p.g.a. corona.
Tak til jer alle
for jeres fremmøde i aften, jeg håber vi får en god generalforsamling og nogle gode timer efterfølgende.
Desuden vil jeg gerne takke bestyrelsen for den forgangne sæson. Tak for jeres indsats.
Jeg håber virkelig
at gense jer alle til sæsonen 2020/2021.
Tak for sæsonen der er gået.
3. Protokol
Der var ingen, der ønskede protokollen oplæst.
4.
Regnskab
Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
5. Valg af bestyrelse:
A. Formand Benny Pedersen
B. Næstformand Niels
Jensen (Noller) på valg (modtager genvalg) – blev genvalgt
C. Turneringsleder Flemming Pedersen
D. Kasserer Anne Mortensen på valg (modtager ikke genvalg)
Grete Pedersen blev valgt som ny kasserer
E. Sekretær Winnie Andersen på valg (modtager genvalg – blev genvalgt
F. Bestyrelsesmedlem Bjarne Svendsen på valg (modtager genvalg – blev genvalgt
G. Bestyrelsesmedlem Nete Bjerregård
H. Suppleant May-Britt Andersen blev valgt
I. Suppleant Annie Jørgensen
6. Revisor
Walter Blom
7. Revisor
Benny Malm på valg (modtager genvalg) – blev genvalgt
8. Revisorsuppleant
Ole
Scheibel
9. Spilleudvalg
Flemming Pedersen, Bjarne Norre Andersen og Knud Whalther på valg - alle 3 blev genvalgt.
10. Indkomne forslag
Bestyrelsen
foreslår ændring af Gladsaxe Whistklubs love og turneringsregler (stiftet 1952):
§ 2
Nuværende ordlyd:
2.
Der betales fra september til marts måned kr. 80,- i kontingent pr. medlem pr. måned. December fritaget. Det årlige kontingent er kr. 480,-.
Ny ordlyd:
2.
Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent.
§ 4
Nuværende ordlyd:
5. Indestående penge på whistklubbens bankbog kan kun hæves med kassererens
og formandens underskrift. Bankbogen får et hemmeligt mærke i banken.
Ny ordlyd:
5. Foreningen tegnes udadtil
ved underskrift af formanden. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler klubben.
Annie Jørgensen spurgte, om kontingentet stadig er kr. 80,- om md. Det er det og derefter
blev ændringerne af §2 og §4 enstemmigt godkendt.
10. Eventuelt
Flemming Pedersen, vi skal finde en løsning, når vi starter op på Thorasminde. hvor vi højst må være 20 personer.
Flemming foreslog, at der blev spillet fra kl. 16 til 19 og fra kl. 19 til 21. Det vil blive nogle lange aftner.
Grete Pedersen oplyste, at der skal sprittes af mellem holdene. Der kommer måske en anden udmelding 1. oktober fra kommunen.
Bjarne
Svendsen foreslog, at der eventuelt kunne spilles mandag og tirsdag, hvis lokalet er ledigt. Da der er mange, der går til noget tirsdag, kan dette ikke lade sig gøre.
Johnny Rasmussen nævnte, at det har noget med, hvordan man tolker
kommunens udmelding. 4 m2 til hver person – 160 m2.
Bjarne Svendsen foreslog, at mesterrækken spiller den ene uge og A-rækken den anden uge.
Dette var der enighed om.
Flemming giver besked til mesterrækken, der
starter mandag 1. september og A-rækken, der starter den 7. september.
Grete Pedersen og Bjarne Svendsen fik blomster for 25 år og 50 år som medlem af klubben.
Referent
Dirigent
Winnie Andersen
Bjarne Norre Andersen